Vores Koreanske "Superstar" Zack, og Bianca Castafiore, mor til Spicey... blev forældre til et dejligt sort/sølv kuld..
Det var lidt af en drøm der blev til virkelighed da jeg var så usigelig heldig at få et helt sort/sølv kuld efter Zack, Zack er peber/salt og har en sort/sølv far, jeg fik lov at låne ham fordi min nye sort/sølv han stadig er i Korea, hvorfor Korea det er både hunde dyrt og hamrende upraktisk? Jo det er fordi opdrætteren i Korea, Kennel Wildrush, har nogle superlækre Amerikanske tophunde der ikke er muligt at få hvalpe fra andre steder, Zack bringer nogle helt nye linier til de sort/sølv og jeg er meget begejstret for kuldet.
Jeg skal beholde en pige, og har ikke helt valgt endnu, en tæve er flyttet til Tuse, en dreng til Federiksund, og en af drengene bliver her i næsten et år, han skal nemlig til Australien, de har nogle skrappe karantæneregler der ikke tillader ham indrejse før han er 9 mdr. så vi får lov at hygge om ham lidt endnu. Jeg har ikke kunnet bestemme mig "Cloé" eller "Kamma"...Og har nu valgt at beholde mine to piger, til efter tandskifte...mmmm.... Det er vanvittigt svært at vælge de er så ens, og alle er meget showy, og har det der temperament, jeg ikke kan stå for...De har mor Biancas sødme, "kæl mig jeg trænger!" og far Zacks attitude: "Verden er skabt fordi jeg er i den!"...